Fra Jelling til Mors

Vi er tilbage på Hærvejen. Eller rettere sagt: Jeg var i nat. Jeg lå og lyttede lydbog, hvor Søren Elung Jensen læste bogen “Varme Spor” af Niels Fenger. Den er god. Men jeg faldt i søvn efter kapitlet om Hærvejen. Og det var også godt, for der var unge mennesker, der larmede længere henne ad stranden, hvor de spillede høj musik.

Vi var blevet advaret om de støjende unge af bestyreren af Mors Camping, men vi valgte alligevel plads 21 helt ude ved vandet. Her lugter af hybenroser og lyden af bølgeskvulp. Det vendte jeg tilbage til i morges, hvor lydbogen på fem timer var til ende og jeg udhvilet. Men det første kapitel var godt. Det var det om Hærvejen.

Og for lige at berolige de af jer, der måske ikke er på Instagram eller Facebook, så har vi det godt og laver daglige opdateringer her. Men det kniber med overskud til at opdatere bloggen. Der skal være internetforbindelse og strøm på telefonerne og det kniber tit.

Her kommer lige et referat efter vi forlod Jørn i Kolding.
Vi kørte først til Esbjerg, hvor vi besøgte Hans’ bror Jørgen og Hans kone Ketty i Esbjerg. Under eks besøgte vi Tinnet Krat, hvor både Gudenåen og Skjern å udspringer for at løbe hver sin vej. Her talte vi med en gammel mand, der som 10-årig i 1936 havde badet i nogle store cementbadebassiner, der var blevet anlagt på marken.

Efter Esbjerg kørte vi til Langå, hvor vi overnattede foran Hans Oles hus og spiste frokost hos hans datter Tine og kiggede på 1960’er-huset på Energimuseet i Tange. Ja, ja. Fint skal det være. Da jeg var journalist i området på Radio Midt og Vest hed det El-Museet. Og apropos journalist, så kiggede vi også på en bygning, hvor jeg havde arbejdet i fire år som journalist på Radio Viborg. Den er nu flyttet over på den anden side af gaden og sammen med Viborg Stifts Folkeblad.

Nu hedder det så “Mediehus”. Jernbanecafeen, hvor vi spiste kage og drak café latte, hedder nu Les Jeunes. Der gik et par dage, hvor vi undrede os over, hvad det var vi havde brugt 150 kroner på hos Les Jeunes, før jeg Googlede det nye navn og fandt ud af, at det var vores kaffe-sted, og ikke et sted med modetøj.

Tre dage var vi på Tambosund Campingplads lige ud til vandet og med besøg hos Hans’ kusine Anita og hendes mand Erik i Struer og dagen efter hos Karen og Hermann, der har med Apotekergården i Thyholm at gøre. Det er et egnsmuseum indrettet der, hvor Hans far boede sine sidste år.

Kilometer-bogen i Metchi siger 110, 91, 69, 155, 144, 149 og 66 kilometer om dagen, så det er ikke fordi vi ræser afsted. Som nogle har antyder 🙂

Neii. Den der ager med stude kommer også med. Og vi skal nok komme tilbage til Hærvejen. Målet i dag er Spøttrup. Det er heller ikke så langt væk.