Fra Spøttrup Borg til Livø

Vi kredser om Limfjorden

Fra Camping Mors tog vi over middelalderborgen Spøttrup med to voldgrave og flotte haver til, hvad vi troede var en fredelig campingplads ved Junget på Salling. 
Men men men: Her var Harmonikatræf, så her var fyldt med feststemte ældre mennesker på vores alder men med en anderledes musiksmag.
Men pladsen var stor og  i fandt en fredelig plads og havde en fin nat.

19. til 20. juni 2021

Vi tog færgen til Hvalpsund, og foran Hessel, der er Danmarks eneste stråtækte herregård, så jeg en sms fra vores ven Niels, der bor i Skive. 
Han ville da gerne have besøg, så vi kørte til Skive til kaffe hos Niels. 
Bagefter kørte vi til Ulbjerg Camping, hvor vi spiste Ulbjerg bøf købt på Ulbjerg Cafeterie.

På campingpladsen passede vi på ikke at forstyrre de solsorteunger, der lå i reden i kassen med elstikdåser. Vi blev på den dejlige campingplads i to dage. Værten Pierre var hollænder og i gang med sin sidste sæson. Han måtte sælge pga Corona-besværligheder. Og nok desværre til en landmand, som ville have jorden så han kunne få lov til at holde flere dyr.

Vi var der fra 20. til 22. juni 2021

Fra Ulbjerg kørte vi forbi Stenaldercenter Ertebølle, hvor lederen viste sig at være gift  med lederen af Molersmuseet på Mors Michael Madsen.

Fint museum, hvor Hans skød med bue og pil, og med god viden om tiden ved  slutningen af Jægerstenalderen. 

Vi overnattede i Rønbjerg Havn til 125,- kroner inklusive strøm, som vi domkirke gjorde brug af.

Vi var der 22. juni

Metchi på Ulbjerg Camping
Hans skyder med bue på Ertebøllecentret

Fra Rønbjerg Havn tog vi færgen kl 9.30 til Livø, og tilbragte et døgn på denne dejlige ø. Vi havde bestilt hotelværelse med bad og linnedpakke og blev indkvarteret i Linnnemanns Hus ved avlsgården. Værtsparret på Livø Feriecenter Ulla og Jesper lavede Sct. Hans bål i et bålfad og det var megahyggeligt. Også sejlere fra havnen var med. Vi talte om vores ønsker for det kommende år.

Forinden cykeltur på sydsiden af øen og næste dag gåtur på nordsiden, hvor det lykkedes mig at kravle gennem det helbredende hul på et træ.

23. til 24. juni