Hver sommer i uge 27, 28 og 29 drager en flok sejlere fra Svanemøllen på fælles sommertogt.
I år var der seks både af sted, og jeg var med en uge på én af dem.
Bådene er:
Carrie som jeg sejlede på er en Ballade 30:Besætningsmedlemmerne var på skift: arne, birgit, poul, anders, mig inger, ane, uffe og sus.
Mirage: Maxi 85 med ole og lillian. Det var min faste overnatningsbåd.
Whiskey 2: Scampi 30: annegrethe, morten og ruth
Sif :Maxi 77: solveig og leif, sus og uffe
Tophat vist nok granada 28 ( men delvis selvbygget ) med mogens og anne. Samt La brie: en Ballade 30 med lars birgit arne gitte ane per.
Onsdag 8. juli ankommer jeg til Assens Havn. Jeg tog færgen fra Tårs til Spodsbjerg og kom med en Rema 1000 dagligvare lastbil fra færgen til Svendborg. Chaufføren satte mig af på Assensvej i Odense. Her kom jeg op med en far, der skulle hente sin søn fra et Taekvondoo stævne i Glamsbjerg. Fra Glamsbjerg kom jeg med en ældre dame, Birthe op. Hun kørte mig helt til lystbådehavnen fordi det var “et forfærdeligt vejr, at gå i”.
Det blæste kraftigt i de tre dage jeg var i Assens.
Den eneste sejltur jeg havde i de dage var en havnemanøvre, hvor vi med fire mand ombord og et par stykker med lange liner i land fik flyttet Carrie til en plads længere inde i Assens Havn i mere roligt farvand.
Ellers gik dagene med ture i Assens. Museumsbesøg og spisning af god mad.
