Om mig

Der er 5 milliarder ord i Verden. Fordelt med rund hånd på 500 sprog med 1 million ord i hvert sprog. Plus forskellige endelser og bøjninger og kasus og jeg skal komme efter dig.

Men det er først, når man sætter ordene sammen, de bliver interessante. Og måske giver mening.

Her har jeg samlet nogle gode sammensætninger af ord. Primært mine egne, men også andres ord, som jeg synes er værd at samle på.

Med en vind agten for tværs har jeg sat sejl mod nye mål
Der skal helst være styr på både sværd, ror og sejl, når man skal navigere på ordenes hav.

Mit navn er Inger B. Møller og Mediemøller.dk er mit private websted.

Jeg har 34 års erfaring som journalist, og har senest arbejdet på Lolland Falsters Folketidende. Før det på flere radiostationer, provinsaviser og på DR Online. Mit udgangspunkt er Sydfalster

Ud over ordene  (tekst) kommer jeg også med tips. Det er tit til ting, der kan spises (tips).

Kontakt mig på inger(snabel-a)mediemoeller.dk eller ring på 21911885.

Hvis du får brug for professionel hjælp kan jeg med tiden bistå med:

  • Artikler og sange
  • Manuskripter og præsentationer
  • Pressemeddelser og pressekontakt
  • Strategisk kommunikation
  • Undervisning i journalistik og pressehåndtering
  • Lydoptagelser og fotos

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *